Projekt Ingemann er en selvstændig projektgruppe, som står for videreførelse af det arbejde som Margrethe og Ingemann Dahlstrup har startet, men som de på grund af hans sygdom og død ikke længere selv har kunnet videreføre.

Projektgruppens arbejde udføres af Birthe Radoor, Ebbe Petersen, Amy Andersen, Hanne og Leif Aaberg.

IMG 2687 Kunkujang 3 1

Idegrundlaget bag Ingemann projektet er formidling af kontakt mellem danske sponsorer og familier i Gambia for af den vej at sikre et barns skolegang i Gambia.

Projektet finansieres ved at danske sponsorfamilier indbetaler kr. 600 om året til et barns skoleophold. Projektgruppen sørger for at pengene kommer til Gambia, hvor de udbetales til familien mod forevisning af en kontrakt med barnets navn og billede.

Familien/eleven får udleveret kuvert med navn og adresse på sponsoren og skal aflevere takkebrev, inden vi rejser hjem. De store elever skal medsende skoleresultater. I forbindelse med udbetalingen tages et foto, som vi efterfølgende sender til sponsoren.

Indbetaling af sponsorbidrag sker til konto 7650 2640204. Af indbetalingen på kr. 600 omveksles kr. 575 til GMD og afregnes til familien. De resterende kr. 25 går til dækning af porto, billeder, og kuverter.

Køen er lang

Situation fra udbetaling i Kunkujang nov 2013

Situation fra udbetaling på BB nov 2013

Kunkujang Nursery School havde i efteråret 2017 ca. 200 elever. Nye elevsponsorater tegnes kun i  Nursery skolen men en hollandsk organisation har bygget en Lower Basic School, så eleverne kan fortsætte skolegangen i Kunkujang.

I sommeren 2018 er der opført en ny toiletbygning ved Kunkujang Nursery School. Byggeriet er finansieret af de midler, som SVF-Skagenskolen har fået bevilget via tipsmidlerne 2017. Byggeriet er udført af lokale håndværkere under opsyn af den lokale alkalo.

 Bygning med tag 213188456190802 1         Bygning u tag skole i baggrund 173185150191133       

       Septiktank K DSCN8684 1       

       Muresten K DSCN8463 1