Løb for kvinder (2017)

Lørdag den 6. Maj havde SVF sammen med soroptimisterne i Silkebog et løbe event for at samle penge ind til klinikken. Meningen med løbet var at man som løber skulle finde en eller flere sponsorer som skulle sponsorer et beløb pr. omgang (1 km) man løb eller gik. 

Ud over løbet var der kage- og kaffe-salg, amerikansklotteri, salg af afrikanske figurer og ansigtsmaling. 

Det var en skøn dag med super lækkert vejr, og stor opbakning. Dagen startede med velkomst ved Josephine (Sundhedsgruppens formand), herefter opvarmning ved Sarah, hvorefter løbet gik igang. Hver deltager fik 90 minutter til at nå så mange runder/km som muligt. 

Benny løb flest med sine 20 omgange, og Sarah kom lige efter med 18 omgange. 

Ialt samlede vi 25.000 kr. ind, hvilket er helt utroligt. Medicin er som herhjemme noget man selv skal købe, men i Gambia er det ikke en selvfølge at man har penge til mad, og da derfor slet ikke at man har penge til medicin, som er alt afgørende for at forbedre ens helbred. Derfor lyder der et kæmpe tak til alle (specielt soroptimisterne) for det store stykke arbejde, til hver en sponsor og til hver en løber.

Vi håber på i fremtiden at lave et lignende event, og håber på mange af jer til den tid har lyst til at deltage.

den rde snor klippes    fine brn

lbe lbe    opvarmning ved Sarah

Sarah og Benny som har lbet flest omgange    velkomst ved Josephine

 

10-05-2017